Bo Mortensen deltog som gæst.

 

Aftenen blev indledt med fællessang, hvor vi sang nr. 313 i Højskolesangbogen, septembers himmel er så blå, hvor efter vi nød Randis to-retters menu.

 

Henry Kuhr stod for aftenens ”3 minutter” og lagde op til en engageret diskussion om dansk landbrug, treparten og de aktuelle vilkår for erhvervet. Han indledte med at begrunde sangvalget og pegede på glæden ved septemberlyset og solen, men han ville også bruge oplægget til at provokere og sætte fokus på de udfordringer, som landbruget står overfor, hvilket han nævnte ikke kunne komme som nogen overraskelse.

 

Henry fortalte, at han har omkring 50 år i landbruget, og at han har overdraget gården til sønnerne.

Selvom han stadig nyder landbruget, beskrev han, at situationen er præget af stor usikkerhed og omfattende påvirkning fra den nye lovgivning om gødskning (L5).

 

Treparten blev et centralt tema. Henry vurderede, at processen omkring treparten på nogle områder havde været god, men han pegede samtidig på, at rammerne for gødskningsloven opleves som hovedløse, og at de rammer bredt. Han nævnte blandt andet, at markplaner har måttet tilrettes flere gange, hvilket både er besværligt og dyrt.

 

Henry gisnede, hvis Folketingsvalget var faldet anderledes ud, havde vi ikke stået i denne situation. Den nye regering har en rød slagside, som ikke vil landbruget godt.

 

Henry fremhævede, at landbrugets vilkår afhænger meget af geografi. Landbrug ved Bjerringbro, der udleder til Gudenåen, står ifølge ham bedre end landbrug ved Hjarbæk Fjord, hvor kravene og konsekvenserne opleves hårdere.

 

Han udtrykte bekymring for, at god agerjord skal tages ud af drift, og nævnte blandt andet, at han selv skal dyrke 100 hektar majs mindre. Det gør planlægningen vanskelig, især for kvægbrug, der er afhængige af egne markafgrøder, mens grisebrug i højere grad kan hente korn udefra.

 

Efter oplægget stillede deltagerne spørgsmål og kom med kommentarer. Først blev der spurgt ind til begrebet markplan. Henry forklarede, at en markplan beskriver planlægningen af de forskellige afgrøder og principperne ved vekselbrug.

 

Steffen Søndergaard pegede på, at der muligvis mangler en brik i debatten. Han anerkendte, at fjordene har lidt overlast, og at der findes evidens for problemerne, men spurgte samtidig, om Danmark reelt er mere forurenet end Sverige og Norge, og om der er forhold, der bliver overset.

 

Robert Pind tog fat på det, han kaldte en DJØFicering af området, og nævnte, at en fisker havde fortalt ham, at manglen på fisk også kan hænge sammen med skarv og sæler. Han pegede på, at regulering af skarv kunne være en del af løsningen, og bemærkede samtidig, at der også svines i andre lande.

Henry svarede, at kvælstofudvaskning naturligvis findes, men han fremhævede også behovet for at se bredere på løsningerne. Han nævnte blandt andet, at græsafgrøder bør fremmes, fordi de optager CO2 året rundt og kan anvendes til proteinproduktion.

 

Ole Døssing fortalte om sommerhusområdet ved Lundø, hvor der er omkring 500 sommerhuse. Han nævnte, at nogle sommerhuse er ombygget med siveanlæg, men at vand fortsat udledes direkte i fjorden, mens bønderne omkring området har begrænsede handlemuligheder.

 

Leif Herløv roste Henrys rolige måde at fremlægge problemet på. Han understregede, at spildevand efter hans opfattelse ofte overses i debatten, og at der mangler registrering af overløb. Han pegede på, at skader på fjord og havmiljø i høj grad ses ved byerne.

 

Frede Hansen supplerede med en betragtning om, at kommunale budgetter ikke nødvendigvis har råd til den kloakseparering, der kunne afhjælpe dele af problemet.

 

Hans Kristian de Neergaard henviste til kort, der viser forurening langs kysten fra Amager til Rågeleje, og nævnte desuden, at forurening i Østersøen blandt andet stammer fra polske fjorde, hvor gylle udledes. Han kritiserede også reglerne om braklægning og nævnte, at grøntsagsbønderne har fået et år ekstra.

 

Steffen Søndergaard fornemmede, at der i rummet var stor enighed om behovet for fakta i debatten.

 

Keld Jørgensen bemærkede, at diskussionerne ofte handler både om problemer og følelser, og at der også foregår et politisk magtspil. Han pegede på, at vælgersegmentet demografisk er yngre end deltagerne og ofte har en skarpere holdning til miljøspørgsmål.

 

Afslutningsvis pegede Henry på, at den kommende ”grisetrepart” snart skal vedtages, og at smågrise efter hans opfattelse ikke bør sendes ud af landet.

Han nævnte også bekymringen for kapitalens opkøb af landbrug og godser, hvor jorden omlægges til skov som en form for økologisk aflad. Herefter blev diskussionen lukket.

 

Annette Højen rundede aftenen af med at ønske tillykke til ugens fødselarer og minde om distriktskonferencen den 3. oktober.

Jens Lindbjerg orienterede til sidst om næste møde, hvor vi får besøg af Søren Hansen fra Them Mejeri. Jens fortalte, at mejeriet er blevet opkøbt af et investeringsselskab, og at Them gennem årene har været med til at udvikle mange mejeriprodukter. Deltagerne opfordres til at tage deres bedre halvdel med. Arrangementet byder på ost og rødvin til 50 kr. pr. person.