To møder i et brev: Årsmøde og en dejlig julefrokost
Travlheden er over os -derfor får i også to nyhedsbreve samlet i ét.
Sidste mandag i november blev der holdt årsmøde i klubben. Her gennemgik klub-præsidenten året der er gået indtil videre, de mål han og klubben gerne vil opnå.
Desuden fik han præsenteret os for det kommende halvår mens Niels Winther gav et hurtigt indblik i hvordan økonomien ser ud. Derudover gav Leif en status på vandprojektet i Afrika inden kommende præsident for 26/27 Annette Højen Sørensen præsenterede os for næste års bestyrelse, udvalgsformænd samt andre vigtige ansvarsområder.En stille aften, med ikke særlig stor deltagelse - desværre.
Næste uges rotary møde - der faldt 1. december var anderledes festlig og med rigtig fin deltagelse.
Det var nemlig blevet julefrokosttid og denne aften havde festudvalget inviteret ud på Terp Skovvej hos Verner og Marianne, der lagde hal til festlighederne.
Menuen stod på traditionel julemad - og den var der nok af. Mellem retter var der arrangeret lidt underholdning i form af quiz og en leg, hvor hold skulle dyste om at indsamle så mange vatkugler som muligt. Dette foregik vel og mærke med bind for øjnene. Hvilket der kom en del grin ud af.
En hyggelig og festlig aften i de mest julede og charmerende omgivelser. Se billeder...