Tillykke til den afgående guvernør og hans mange hjælpere.
Spisemøde med overraskelse
Et hyggeligt spisemøde med god mad og masser af snak blev nærmest omdannet til en fest, da Hans de Neergaard, der har været distriktsguvernør 2024/25, sluttede aftenen af med at fortælle om sit virke som distriktsguvernør og i den forbindelse sagde tak til en større gruppe af medlemmer fra Bjerringbro Rotary Klub, der stod ham særligt bi - og hjalp til med at få det hele til at lykkes.
Som tak for indsatsen til Frank, Frede, Annette, Ole, Erik og Keld fik de alle overrakt en Paul Harris Fellow nål, hvorefter der blev skålet i champagne.